Lykkeligt par uden herpes - herpesfree!

VELKOMMEN TIL
HERPESFREE!

Bliv fri for hyppige herpesudbrud og forkølelsessår!

Dette er Danmarks største vidensbank om Herpes Simplex Virus (HSV-1 og HSV-2). Her får du adgang til den nyeste forskning på området og anden nyttig information om de forskellige former for herpes, smittefare, symptomer og ikke mindst behandling og forebyggelse. Du kan bruge siden som opslagsværk og finde gode råd og inspiration til, hvordan du kan blive hyppige herpesudbrud og forkølelsessår kvit uden bivirkninger og lommesmerter. Et liv uden gener fra herpes behøver hverken at koste en formue eller at være besværligt!

Køb midler mod herpes og forkølelsessår

Det primære formål med herpesfree.dk er at informere og udbrede viden om effektiv forebyggelse og behandling af herpesudbrud samt at forebygge yderligere spredning af virus. I vores shop kan du købe kosttilskud og andre midler, der understøtter dette og gør livet med herpes og forkølelsessår meget lettere. Uanset om du typisk bliver angrebet på læberne, næsen, hagen eller kønsdelene, så er du kommet til det rette sted, hvis du søger information, lindring og behandling.

Effektiv forebyggelse og behandling af herpes

Der findes et væld af naturlige kosttilskud og plantebaserede midler, der er særdeles effektive i kampen mod herpesudbrud, men som mange måske ikke kender til. Derfor har vi valgt at fokusere på udbredelsen af kendskabet til disse. Vi berører dog også de gængse behandlingstilbud fra apoteket såsom Zovir, Aciclovir, Vectavir, Compeed m.fl. Du kan læse meget mere om både traditionel og alternativ forebyggelse og behandling af herpes her på hjemmesiden.

HVAD ER HERPES SIMPLEX VIRUS?

Herpes Simplex Virus er det officielle navn for den meget smitsomme og udbredte hud- og slimhindesygdom, der kan give forkølelsessår og herpesudbrud andre steder på kroppen. De to mest almindelige og kendte typer af herpesvirus går under betegnelserne “HSV-1” og “HSV-2”, hvilket dækker over de to typer herpes, der er skyld i udbrud af herpes på læberne (Herpes Labialis) og kønsdelene (Herpes Genitalis).

Den førstnævnte, altså Herpes Simplex Virus type 1 (HSV-1), er den mest udbredte af de to vira og viser sig oftest i form af det, de fleste i daglig tale kalder forkølelsessår. Læs mere om forkølelsessår her.

Der findes altså flere forskellige typer HSV, hvilket vi vil gå mere i dybden med nedenfor, hvor vi også skal se nærmere på, hvad en virus egentlig er for en størrelse.

Billedet herunder viser en forstørret partikel med herpesvirus.

Herpes Simplex Virus - Illustration

Vidste du, at: 

  • De to mest udbredte typer herpes simplex virus er:
    • Herpes simplex virus type 1 (HSV-1) også kendt som den virus, der giver “Forkølelsessår” eller på latin Herpes labialis.
    • Herpes simplex virus type 2 (HSV-2) som primært forårsager herpes på kønsdelene, (Herpes genitalis) i daglig tale oftest blot kaldet “Herpes”.
  • Herpesudbrud viser sig som små væskefyldte blærer på huden eller slimhinderne, der brister og bliver til sår.
  • Du kan godt være smittet med virussen uden at få symptomer.
  • Herpes kan ikke kureres, men du kan gøre rigtig meget for at undgå udbrud!
  • Visse tilsætningsstoffer i hudcremer kan være med til at forårsage forkølelsessår i ansigtet. Læs mere om ansigtscreme og herpes.

Hvad er en virus egentlig?

En virus er en mikroorganisme, der består af DNA eller RNA (genetisk materiale), som er beskyttet af en kappe af protein. Virus kan kun overleve ved at hægte sig fast og derefter trænge ind i levende celler hos mennesker eller dyr. Her har virus mulighed for at formere sig og således sprede sig til andre celler.

Vores slimhinder for eksempel i munden, næsen og på kønsdelene er mere udsatte for at blive angrebet af virus end steder på kroppen, der er dækket og beskyttet af hud. Derfor er det ofte her HSV angriber os.

Virus kan være årsag til rigtig mange forskellige sygdomme, som oftest er yderst smitsomme, herunder altså blandt andet herpes, men også influenza, forkølelse og mere alvorlige virale sygdomme såsom HIV og smitsom leverbetændelse.

Selvom de har nogle fællestræk, er virus ikke det samme som en bakterie. HSV er aldrig forårsaget af en bakteriel infektion.

Herpes Simplex Virus – type 1 & 2

Ordet herpes dækker i fagtermer både over HSV-1 og HSV-2. I daglig tale henvises der dog typisk til kønssygdommen herpes genitalis, når man bruger begrebet “herpes”, selvom forkølelsessår på læberne og andre steder i ansigtet altså også skyldes infektion med herpesvirus. De fleste synes nok bare, at det lyder lidt pænere at sige, at de har fået et forkølelsessår end et herpesudbrud i ansigtet. 

Som du kan se af billedet nedenfor, skyldes almindelige forkølelsessår i langt de fleste tilfælde infektion med HSV-1, mens infektion med HSV-2 i de fleste tilfælde vil vise sig som herpes på kønsdelene. Men det omvendte kan altså også være tilfældet for begge typer HSV.

Man kan faktisk også godt være så uheldig at være smittet med begge typer virus samtidig. Du kan læse mere om forskellen på HSV-1 og HSV-2 her. 

Forkølelsessår og herpes skyldes HSV-1 ell. HSV-2
Tabu og skam forbundet med herpes og forkølelsessår.

Herpes – tabu og skam

Udover at det kan være fysisk ubehageligt og smertefuldt at leve med herpes, så er det for mange også forbundet med tabu og skam. Måske er det svært for dig at tale med andre om, at du er smittet med herpes? HSV-1 er en af de mest udbredte virale sygdomme i verden og det er på tide at bryde tabuet. Vi har endnu ikke mødt nogen, der bærer deres forkølelsessår eller herpes-virus med udpræget stolthed.

Herpes er ikke kun en kønssygdom!

Mange tror fejlagtigt, at herpes udelukkende er en kønssygdom, men de såkaldte forkølelsessår er som ovenfor nævnt også forårsagede af en form for herpesvirus. Uanset hvilken type HSV, du er ramt af, så er du ikke alene! Læs mere nedenfor om udbredelsen af de forskellige HSV-typer på verdensplan.

Får du ofte forkølelsessår?

Du er langt fra den eneste! På verdensplan er 3,7 milliarder mennesker under 50 år smittet med HSV-1, hvilket svarer til omkring 67% af jordens befolkning. Tilsvarende er 417 millioner mennesker i alderen 15-50 år smittet med HSV-2 verden over, svarende til ca. 11% af klodens samlede befolkning. Begge varianter af Herpes Simplex Virus er altså meget udbredte og det er noget af det mest almindelige i verden at have herpes og forkølelsessår. 

Kan herpes helbredes?

I skrivende stund findes der ingen (aner-)kendt kur, der helt kan fjerne herpesvirus fra kroppen. Men fortvivl ikke! Med lidt hjælp fra en sund livsstil og naturens skatkammer er der nemlig rigtig gode muligheder for at mildne, mindske eller helt undgå de ubehagelige forkølelsessår, der kan dukke op forskellige steder på kroppen. Under punktet Forebyggelse & Behandling kan du læse om de mange midler og metoder til at forebygge herpes udbrud – og skulle uheldet alligevel være ude, så er der heldigvis også gode muligheder for at behandle og forkorte varigheden af de smertefulde udbrud.

Smittet med herpes uden symptomer

Du kan sagtens være smittet med virussen uden at have symptomer og dermed ikke være bevidst om, at du faktisk er bærer af sygdommen. Virus ligger sig nemlig i dvale i nervebanerne ved rygraden, indtil det beslutter sig for at gå i udbrud. Nogle heldige smittebærere opdager aldrig, at de er smittede eller har kun meget få og milde udbrud. Virus kan altså med andre ord ligge i dvale i årevis uden at gå i udbrud.

Gravid – Herpes i underlivet

Som gravid er det naturligt at ville vide, om smitte med HSV kan have en indvirkning på dit foster. Ligeså kan det være rart for småbørnsforældre at have information om smittefare og udbrud hos babyer og større børn lige ved hånden. Derfor har vi lavet et særligt afsnit om graviditet, børn og herpes.

Behandling af herpes hos gravide

Gravide kan som udgangspunkt tage den behandlende antivirale medicin, som lægen ordinerer mod HSV, på lige fod med ikke-gravide kvinder. Men hvis du kan undgå herpesudbrud ved hjælp af naturlige kosttilskud og en sund livsstil, så vil de fleste nok mene, at det er at foretrække frem for at tage kemisk medicin – særligt under graviditeten!

Sørg altid for at nævne det for både læge og jordemoder, hvis du er gravid og lider af herpes eller mistænker, at du for nylig har været udsat for smittefare. 

Gravid og smittet med genital herpes

I langt de fleste tilfælde føder kvinder i dag naturligt, selvom de er smittede med herpes.

I meget sjældne tilfælde, hvor moderen bliver smittet med HSV-2 i løbet af graviditeten og har sit allerførste genitale herpesudbrud i sidste trimester (efter uge 34), kan der være øget risiko for smitteoverførsel af herpes virus fra moderen til barnet under selve fødslen.

I disse særtilfælde vil man oftest overveje kejsersnit og således reducere risikoen for smitteoverførsel. 

Herpes simplex virus i underlivet (Genital Herpes).

Herpes hos spædbørn

Neonatal herpes

Neonatal herpes (herpes hos spædbørn) kan potentielt være meget farligt for det nyfødte barn, men det ses heldigvis yderst sjældent. Læs blandt andet om, hvorfor man tidligere foretog langt flere kejsersnit, end det er tilfældet i dag, hvis den gravide havde et herpesudbrud ved tidspunktet for fødslen.

Lær at kende forskel på risikoen for smitteoverførsel, når der er tale om henholdsvis førstegangsudbrud og tilbagevendende herpesudbrud hos moderen, samt smitteveje efter fødslen.

Videnskabelige data vs. praktiske erfaringer med herpesvirus

Målet med denne side er som tidligere nævnt at samle og dele al den viden, der findes, om effektiv forebyggelse og behandling af herpesudbrud. Vi fokuserer, som beskrevet indledningsvist, på alternative forebyggelses- og behandlingsformer, der har vist sig særdeles effektive for os selv og for mange andre, men vi berører også de gængse farmaceutiske behandlingstilbud.

Vi har både lyttet til og indsamlet viden fra faglige eksperter i form af forskere, læger mv. og holdt det op imod fortællinger og erfaringer fra helt almindelige mennesker, som lider af HSV. Du kan altid se på kildehenvisningerne, om der er tale om det ene eller det andet. Indimellem vil du opleve en lidt humoristisk tone, for selvom det vitterligt ikke er særligt morsomt at erfare, at man er blevet smittet med herpes, så må vi huske på, at der ér større problemer i verden. Og selvom virussen ikke umiddelbart er til at slippe helt af med, så findes der heldigvis rigtig meget, du selv kan gøre for at reducere antallet af udbrud og behandle de sår, du måske alligevel indimellem måtte få.

Vi er altså meget lydhør over for videnskabelige undersøgelser og medicinske resultater, men i sidste ende er de nøje udvalgte produkter, du kan købe i shoppen, et udtryk for, at vi fra erfaring på egen og andres krop og ved, hvad der virker og ikke virker. Og vi er på ingen måde sponserede af hverken medicinalindustrien eller helsekostforretninger.

Herpes Simplex Virus - Forkølelsessår på læben.

Herpesudbrud hele livet – Nej Tak!

Rigtig mange oplever, at den almene medicin, de har fået tilbudt af læger i kampen mod herpesvirus og forkølelsessår, enten har været utilstrækkelig eller forbundet med for mange bivirkninger. Har du tidligere på egen hånd har søgt efter information om alternativ behandling, har det sikkert været utroligt tidskrævende, fordi informationen lå spredt på mange forskellige mere eller mindre troværdige hjemmesider. Vi har gennem årene læst om og afprøvet et væld af midler, som ikke er blevet nævnt eller udskrevet på recept af de alment praktiserende læger. Med siden her søger vi at samle al den information og erfaring, vi har gjort os, og dele ud af de resultater, vi er nået frem til. Vi anbefaler derfor også kun produkter eller metoder, vi selv har erfaret, virker.