HVAD ER FORKØLELSESSÅR?

Forkølelsessår er en populær betegnelse for sår på læberne, der er forårsaget af en virus; nemlig Herpes Simplex Virus.

Vidste du, at:

På latin hedder forkølelsessår Herpes Labialis, som betyder herpes på læberne.
Herpes Simplex Virus type 1 (HSV-1) er den mest udbredte form for herpesvirus og den hyppigste årsag til forkølelsessår.
Ifølge SSI er op mod 80% af alle voksne danskere er smittede med HSV-1.
Forkølelsessår kan også dukke op andre steder i ansigtet og på kroppen – eksempelvis på næsen, som billedet til venstre illustrerer.
Især børn i alderen 1-5-års smittes med HSV-1.
Globalt set er tallet for smittede under 50 år tæt på 4 milliarder.
Du kan godt være smittet med herpes virus uden at vide det.
Forkølelsessår smitter typisk ved kys og berøring.

Forkølelsessår, Herpes Simplex Virus 1, HSV-1, Herpes Labialis, Kyssesår

Kært barn har mange navne, selvom der i dette tilfælde ikke er så meget kært at sige om forkølelsessår. De fleste af os kan nok blive enige om, at forkølelsessår er frygteligt irriterende. Især hvis man ellers føler sig sund og rask. Der er (næsten) ikke noget værre, end at mærke den der snurrende fornemmelse på læben. En lille velkendt prikken, der fortæller en, at nu er der et udbrud på vej.

Vi er rigtig mange, der går rundt med de samme kvaler! Forkølelsessår er noget af det mest smitsomme, der findes og på verdensplan er antallet af smittede næsten ubegribeligt højt. 3,7 milliarder mennesker vurderes at være smittebærere, når det kommer til herpes simplex virus type 1. Det svarer til, at over halvdelen af jordens befolkning bærer den virus i kroppen, som kan give forkølelsessår.

I det følgende kan du blive klogere på, hvad HSV-1 er for en størrelse og læse mere om symptomer, sygdomsforløb, smittefare mv.

Hvad er forskellen på forkølelsessår og herpes?

Der er ikke nogen forskel! På fagsprog dækker “herpes” nemlig over en lang række vira, som har nogle fællestræk. Herpes Simplex Virus 1 (HSV-1), der giver forkølelsessår, er altså blot én ud af flere herpes vira. Det lyder bare lidt pænere at sige, at man har fået et forkølelsessår end et herpesudbrud. Men i bund og grund er der altså tale om udbrud af herpes-virus, som viser sig i form af små væskefyldte blærer. De brister med tiden og bliver til de velkendte og knapt så flatterende sår.

Der findes som nævnt også andre former for herpes vira end de to mest almindelige (HSV-1 og HSV-2), eksempelvis Epstein-Barr virus (EBV) også kendt som “Kyssesyge” (Mononukleose) og Herpes Zoster, der ved førstegangsinfektion giver skoldkopper og senere i livet kan vise sig som Helvedesild. Epstein-Barr virus adskiller sig på sin vis positivt fra de andre vira i herpes-familien. Den har nemlig ikke for vane at dukke op igen senere i livet. EBV ligger dog stadig latent i kroppen for livstid, men det er altså usædvanligt, at den blusser op igen. Du kan læse mere om Epstein-Barr Virus her.

Smittet med HSV-1

Når du bliver smittet med Herpes Simplex Virus type 1, der oftest forårsager forkølelsessår, så lægger virus sig i nervebanerne. Der kan den sådan set “ligge i dvale” i årevis uden at komme i udbrud. Hos enkelte smittede, vil virus aldrig give udbrud. De fleste bliver smittede som børn eller i løbet af teenageårene. Virussen kan som sagt ligge passivt i kroppen, længe før den kommer i udbrud. Du kan derfor sagtens være smittet uden at vide det.

Udbruddene kommer typisk, hvis vi bliver stressede, syge eller af anden årsag har en periode med svækket immunforsvar. Størstedelen af alle HSV-1 infektioner er Oral Herpes og udbruddene ses således oftest omkring munden. Men sårene kan også forekomme andre steder i ansigtet eller på kroppen. Måske har du haft et forkølelsessår på næsen, ved øjet eller på hagen? Det er helt normalt!

De fleste udbrud er ganske ufarlige og forsvinder igen af sig selv. Men oplever du symptomer på udbrud i øjenregionen, er der grund til at være ekstra på vagt og kontakte din læge. Læs mere om risici og symptomer på herpes i øjnene her.

Kan alle få forkølelsessår?

Ja! HSV-1 er en meget udbredt viral infektion, som ses i hele verden og i alle samfundslag. På verdensplan er tallet næsten ubegribeligt højt. Tilbage i 2012 vurderede World Health Organisation (WHO), at omkring 3,7 milliarder mennesker under 50 år var smittede med HSV-1. I dag er dette tal formentlig væsentligt højere og i Danmark mener man, at op til 80% af alle voksne er virusbærere, når det kommer til HSV-1.

Herpes-smitte ses både i befolkningsgrupper med veludviklede sanitære forhold og i lande med ingen eller ringe adgang til rent vand og sæbe. HSV-1 er en af de mest smitsomme vira, den moderne lægevidenskab kender til og det er umådeligt svært at gå gennem livet uden på et eller andet tidspunkt at blive smittet med denne virus. Den smitter som bekendt især ved direkte fysisk kontakt – derfor er der også mange, der kalder forkølelsessår for “kyssesår”.

Dermed ikke sagt, at der ikke er forhåndsregler, du kan tage. Faktisk er der rigtig meget du kan gøre for helt at undgå udbrud og dermed reducere smittefaren betragteligt. Læs meget mere om dette her på siden og under de øvrige menupunkter.

Forkølelsessår og smittefare

Herpes rammer som ovenfor nævnt alle sociale lag og befolkningsgrupper. Det har altså meget lidt at gøre med dårlig hygiejne. Selvfølgelig er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på at vaske dine hænder grundigt og undlade kys og anden tæt fysisk kontakt i tilfælde af udbrud – præcis som med alle andre smitsomme sygdomme – men derudover har personlig hygiejne altså ikke meget med udbredelsen af smitte med HSV-1 at gøre.

Har jeg fået et forkølelsessår?

Når først du har stillet dig selv det spørgsmål, så er svaret højst sandsynligt, JA! Omkring 80% af den voksne danske befolkning er nemlig smittet med den afskyelige virus HSV-1, der indimellem stikker sit grimme ansigt frem i form af væskeblærer, der brister og bliver til sår, som i daglig tale kaldes “forkølelsessår”. På billedet herunder kan du se et eksempel på, hvordan et herpessår på læben kan se ud, men hvis du er i tvivl, vil vi altid opfordre dig til at søge læge.

Hvad er symptomerne på forkølelsessår?

Udbruddene starter med en kløende, prikkende eller sviende fornemmelse og ender med udvikling af små blærer på læben (eller hvor end på kroppen symptomerne er opstået) efter nogle timer. Et forkølelsessår kan forekomme ca. 3 uger efter, du er blevet smittet med herpes og heler igen efter et par uger. Almindeligvis varer et udbrud 7-10 dage og såret heler op uden ar, med mindre du har pillet ualmindeligt meget i sårskorpen.

Hvordan ser et herpessår ud?

Billedet viser et forkølelsessår i udbrud med de karakteristiske væskefyldte blærer. Nogle af blærerne er bristede og begyndt at danne sårskorpe. Efterhånden vil dette ske med alle de små blærer og langsomt vil såret hele op og forsvinde. Eksemplet på billedet er et klassisk forkølelsessår på læben, som er det mest almindelige, men du kan også sagtens få forkølelsessår andre steder på kroppen. Dette kan du læse mere om nedenfor og du kan se flere billeder her.

Besøg webshop

Forkølelsessår på læben (Herpes Labialis)

Hvorfor hedder det “Forkølelsessår”?

Navnet “Forkølelsessår” er formentlig opstået, fordi herpes-udbrud typisk opstår, når vores immunforsvar er svækket. Og det er det typisk, når vi er forkølede. Forkølelse er således en hyppig årsag til svækket immunforsvar og går derfor ofte hånd i hånd med forkølelsessår.

Hvorfor får jeg hele tiden udbrud?

Forkølelsessår i ansigtet eller på læberne skyldes enten HSV-1 (i 90% af tilfældene) eller HSV-2 (for de resterende 10%) og det smitter ved berøring, kys eller anden fysisk kontakt. Efter den første infektion ligger herpes virus i nerverne i huden og der kan være mange forskellige årsager til, at den aktiveres og giver udbrud i form af forkølelsessår. Vi ved med sikkerhed, at udbrud ofte opstår, når kroppen belastes af eksempelvis direkte sollys (ultraviolet lys), stress, menstruation eller anden svækkelse af immunforsvaret, det kan f.eks. være forkølelse eller mangel på søvn. Hvis du døjer med tilbagevendende udbrud, er der rigtig meget hjælp at hente ved at tage et kig på det menupunkt, vi har valgt at kalde forebyggelse & behandling.

Hvor på kroppen kan man få forkølelsessår?

Hvis du har haft herpes længe, så er du sikkert ikke i tvivl, når et nyt udbrud er på vej. Prikken i huden, kløe, hævelse og rødmen efterfulgt af små blærer med klar væske i, som siden udvikler sig til grimme sår. Hvis du er smittet med HSV-1, så får du sikkert oftest udbrud på læberne eller andre steder i ansigtet. Eksempelvis omkring hage, næse eller øjne. Er du smittet med HSV-2, så er du nok oftest ramt på kønsdelene, lårene eller omkring anus. De sidstnævnte placeringer er oftest forbundet med mere smerte og ubehag end herpesudbrud i ansigtet. Til gengæld kan du skjule det, når du går på gaden og det behøver ikke at skæmme dine Instagram-selfies eller familiefotoet. Læs mere om HSV-2 her.

Jeg har fået blærer eller sår, der ligner et udbrud – hvad skal jeg gøre?

Det første, du skal gøre, hvis du mistænker, at du er blevet smittet med herpes virus og har et udbrud, er at kontakte lægen. Hun eller han kan pode det sted på kroppen, hvor du mener, at have fået et forkølelsessår. Er det ikke første gang, du får et forkølelsessår, så prøv at læse med her på siderne, inden du (igen) tyer til de mest opreklamerede behandlingstilbud, der fås på recept eller som håndkøbsmedicin.

Udbrud i tide og utide!

Der er nok aldrig et godt tidspunkt for at få et forkølelsessår. Alligevel kan det godt føles som om, at de der små forbistrede væskeblærer har det med især at dukke op, når man aller helst vil undgå dem. Alle som lider af dem, kender sikkert følelsen af, at når der er noget, man glæder sig rigtig meget til (og hvor man gerne vil se ekstra godt ud!), så begynder det pludselig at prikke i huden og frem pibler de små blærer, der med lynets hast bliver til gule, væskende sår. Det kunne være i forbindelse med årets klassefoto, konfirmationen, firmafesten, en date, jobsamtalen eller sågar ens eget bryllup. Forklaringen på, at forkølelsessår så ofte opstår, når man aller mindst ønsker det, skal formentlig findes i, at forventningens glæde kan udløse en form for stress, der svækker immunforsvaret.

Førstehjælp til begyndende forkølelsessår!

Ofte kan du være heldig at “tage den i opløbet”, hvis du reagerer, så snart du mærker den første prikken, stikken eller kløen i huden. Hvis du kan mærke, at et udbrud er på vej, er det en god idé at stoppe op og give immunforsvaret et boost. Hvis du er stresset, så prøv så vidt muligt at skrue ned for tempoet og giv kroppen og hovedet en pause. Sørg for at få nok søvn, spis sundt og grønt, giv kroppen en ekstra omgang C-vitamin enten i form af kosttilskud eller friskpresset frugt- og grøntsagsjuice. Lav en lækker cocktail på ingefær, gurkemeje og citron, eller prøv nogle af de midler, vi anbefaler, som du kan købe i shoppen her.

Læs meget mere om forebyggelse og behandling her!

Få færre forkølelsessår

Når du har fået bekræftet, at det er herpes, du er smittet med og at det er et reelt forkølelsessår, du har fået, så hop ind på siden “forebyggelse og behandling”, hvor du kan læse alt om, hvordan du kan mildne og reducere antallet af udbrud fremadrettet. De fleste tror, at det er minimalt, hvad man kan stille op – men sandheden er, at der er en masse, du selv kan gøre for helt at undgå udbrud.

Børn og forkølelsessår

Mange børn i alderen 1-5 år smittes med HSV-1. I de tidlige år bliver alt puttet i munden eller rørt ved og det er derfor svært at undgå infektioner og smitte med herpes simplex virus. Bliv klogere på smittefare, symptomer og fornuftige forholdsregler i forhold til børn og forkølelsessår her.

Gå til shoppen

FUP & FAKTA

Forkølelsessår smitter kun, når de er i udbrud!

Nej! Man kan faktisk godt smitte andre, selvom man ikke har et udbrud. Mange ved ikke, at de er smittede med HSV-1, da det kun er ca. en tredjedel af alle smittede, der jævnligt får forkølelsessår.

Nogle forskere mener eksempelvis, at man ofte kan smitte andre i dagene op til et udbrud. Smittefaren er dog absolut størst, når man har et aktivt udbrud.

Forkølelsessår skyldes bakterier.

Forkert! Mange tror fejlagtigt, at dette har noget at gøre med bakterier i huden, men det er noget værre sludder. Forkølelsessår er forårsagede af en virus ved navn herpes simplex (HSV-1) og har intet med bakterier at gøre.

En virus kan overføres fra person til person på samme vis som bakterier, men det er altså ikke det samme.

Forkølelsessår skal renses med sprit.

Fup! Lad endelig være med at putte sprit på såret. Det svider og kan i værste fald forlænge sygdomsforløbet. Sprit udtørrer nemlig huden og kan få den til at sprække og dermed forstyrre hudens naturlige genopbygningsmekanisme. Kroppen kan have godt af en hjælpende hånd indimellem, men sjældent fra sprit. Prøv i stedet ren aloe vera, citronmelisse eller CBD olie, hvis du søger lindring og vil fremskynde helingsprocessen.

Hvis forkølelsessår er en herpesvirus, har jeg så en kønssygdom i ansigtet?

Nej! Forkølelsessår kommer af herpes virusset HSV-1, som de fleste bliver smittet med i løbet af barndommen, men som i de fleste tilfælde først kommer i udbrud senere i livet. HSV-2, også kaldet Herpes Genitalis, sætter sig i langt de fleste tilfælde på kønsdelene og er derfor oftest seksuelt overført. HSV-1 og HSV-2 er hver deres afart af virusset Herpes Simplex. Man kan sagtens lide af det ene uden at lide af det andet, men man kan også være så uheldig at bære rundt på begge varianter af herpes virus.

Kan jeg smitte mig selv med forkølelsessår?

Ja, det kan du faktisk godt. Har du eksempelvis forkølelsessår på munden, kan du smitte dig selv andre steder på kroppen. Vask derfor altid hænder, hvis du har rørt ved sårene. Man skal være ekstra opmærksom på børn og deres håndhygiejne. Hold især øje med, at de små hænder, der måske har pillet i såret, ikke kommer i øjnene. Kontakt omgående lægen, hvis der opstår rødmen omkring øjnene og der er mistanke om et begyndende udbrud i øjenregionen.

Man må ikke drikke af samme glas som en med forkølelsessår!

Det giver vist sig selv, at man ikke skal kysse en med forkølelsessår, men risikoen for at overføre virus via et glas, en gaffel eller lignende er også tilstede. Dog er den meget lille. Alligevel er det altid en god idé at udvise ekstra forsigtighed, når der er tale om forkølelsessår. Undgå så vidt muligt at dele glas, vandflasker, bestik, håndklæder og lignende, hvis du selv – eller en i din omgangskreds – har et forkølelsessår. Vask altid alt, der deles, grundigt mellem hver brug.

Man får kun udbrud, hvis man er forkølet.

Forkert! Udbrud kan opstå når som helst, men det er rigtigt, at man ofte oplever, at der dukker forkølelsessår op i forbindelse med en forkølelse (deraf navnet). Det skyldes dog ikke forkølelsen som sådan. Det er snarere udtryk for, at immunforsvaret har travlt med at bekæmpe forkølelsen og derfor ikke formår at holde herpes virus i skak samtidig.

Hvis du i en periode eksempelvis føler dig stresset, udkørt, træt eller ked af det, vil du ofte opleve, at du oveni hatten må døje med et herpesudbrud. Det skyldes altså, at dit immunforsvar er på overarbejde. Det behøver således ikke at være en decideret forkølelse, der udløser et forkølelsessår. Al mulig anden sygdom kan selvfølgelig også gøre at immunforsvaret har svært ved at holde HSV-1 nede og så er det, at vi ser de små blærer dukke frem.

Kan man få forkølelsessår af for meget sol?

Ja og nej. Du kan ikke få forkølelsessår med mindre, du er smittet med herpes virus. Mange af os som er smittede med herpes oplever dog hyppigere udbrud, når den første forårssol kigger frem eller når vi tager på ferie under sydligere himmelstrøg. Og der er faktisk noget om snakken! Ophold i kraftig sol (eller kunstigt ultraviolet lys fra eksempelvis solarium) ser nemlig ud til at kunne fremprovokere udbrud af herpes. Der er lidt usikkerhed omkring årsagen til dette, men det skyldes formentlig i en eller anden form UV-strålerne.

Nogle har glæde af at bruge en læbepomade med UV-filter, men det hjælper desværre ikke for alle. Prøv eventuelt at tage et tilskud af L-Lysine i en periode på 1-2 uger, inden du skal på din næste ski- eller badeferie. Læg så mærke til, om du får nogle udbrud denne gang.

Forkølelsessår & Fluor – hjælper det at smøre tandpasta på et herpesudbrud?

Nej! Det kan bare gøre ondt værre og det ser tosset ud. Det hjælper på ingen måde. Tandpastaen kan højst tørre såret lidt ud, men det kan få det til at sprække og blive mere smertefuldt. Det kan også komme til at svie noget så frygteligt at smøre tandpasta i såret. En anden årsag til at du skal undgå at smøre konventionel tandpasta på et forkølelsessår er, at fluor ikke er godt for dit immunforsvar. Det vigtigste “våben” for at undgå udbrud af forkølelsessår er et stærkt immunforsvar. Fluor findes både i vores drikkevand, tandpasta og fødevarer, men det er aldrig blevet bevist, at fluor eksempelvis beskytter mod huller i tænderne. Det er derimod kendt fakta, at indtag af fluor kan svække immunforsvaret. Brug i stedet ren kokosolie eller tandpasta uden fluor på tandbørsten, hvis du lider af forkølelsessår – også når du ikke har udbrud.

Motion kan give forkølelsessår.

Moderat motion er godt og vigtigt for at styrke immunforsvaret og dermed forebygge forekomsten af forkølelsessår. Hård motion kan derimod slide på kroppen og immunforsvaret og det kan som bekendt “vække” herpes-virus og fremprovokere forkølelsessår.

Dette skal altså ikke ses som en opfordring til at droppe al motion, hvis du er smittet med HSV-1. Snarere tværtimod! Vær dog opmærksom på, at hvis du dyrker sport på et niveau, som slider mere på kroppen end det gavner, kan du ende med at få et herpes-udbrud. Se det som et tegn fra kroppen på, at det måske er på tide at drosle lidt ned. Giv dig selv tid til restitution.

Man får flere udbrud, hvis man taler om det!

Måske! Det er ikke videnskabeligt bevist, men vi oplever ofte, at hvis vi taler om herpes og forkølelsessår, så er det som om, de første symptomer dukker op inden for 24 timer. Og så er det ellers om at sætte i gang med alle vores egne gode råd og remedier for at tage udbruddet i opløbet og få virus til at gå tilbage i dvale.

Teorien går på, at hvis man er bange for at få et udbrud, kan frygten udløse stresshormoner i kroppen, hvilket kan forårsage herpesudbrud. Men det er altså blot en antagelse og baseret på personlige erfaringer. Det er ikke videnskabeligt bevist.