Forkølelsessår (Herpes Labialis)

Hvad er forkølelsessår?

Vidste du at:

  • Forkølelsessår er en populær betegnelse for sår på læberne, som er forårsaget af en virus; nemlig Herpes Simplex Virus 1 også kaldet HSV-1 eller Herpes Labialis.
  • Op mod 80% af alle voksne danskere er smittede med virussen.
  • HSV-1 er den mest udbredte form for herpesvirus.
  • Forkølelsessår kan også dukke op andre steder i ansigtet og på kroppen.
  • Især børn i 1-5-års alderen smittes med HSV-1.
  • Globalt set er tallet for smittede under 50 år tæt på 4 milliarder.
  • Du kan godt være smittet med HSV-1 uden at vide det.
  • Forkølelsessår smitter typisk ved kys og berøring.

Herpes Simplex Virus 1, HSV-1, Herpes Labialis, Forkølelsessår

Kært barn har mange navne, selvom der i dette tilfælde ikke er så meget kært at sige om forkølelsessår. De fleste af os kan nok blive enige om, at forkølelsessår er noget af det mest irriterende at rende rundt med, når man ellers føler sig sund og rask. Der er (næsten) ikke noget værre, end at mærke den der prikken på læben, som fortæller en, at nu er der et udbrud på vej. Vi er rigtig mange, der går rundt med de samme kvaler, da forkølelsessår er noget af det mest smitsomme, der findes, og fordi virussen bliver i kroppen på livstid.

Hvad er forskellen på forkølelsessår og herpes?

Der er ikke nogen forskel! De fleste synes nok bare, at det lyder lidt pænere at sige, at de har fået et forkølelsessår end et herpesudbrud. Men i bund og grund er der altså i begge tilfælde tale om herpes-virus, som viser sig i form af små væskefyldte blærer, der med tiden brister og bliver til de velkendte og knapt så flatterende forkølelsessår.

Smittet med forkølelsessår

Når du bliver smittet med den virus, der forårsager forkølelsessår, så lægger virus sig i nervebanerne og der kan den sådan set “ligge i dvale” i årevis uden at komme i udbrud. Hos enkelte smittede, vil virus aldrig give udbrud. De fleste bliver smittede som helt unge eller når de er børn. Virussen kan som sagt ligge passivt i kroppen, længe før den kommer i udbrud, og du kan derfor sagtens være smittet uden at vide det. Udbruddene kommer typisk, hvis vi bliver stressede, syge eller af anden årsag har en periode med svækket immunforsvar. Størstedelen af alle HSV-1 infektioner er Oral Herpes og ses oftest omkring munden, men udbrud kan også forekomme andre steder i ansigtet eller på kroppen. Måske har du haft et forkølelsessår på næsen, ved øjet eller på hagen? Det er helt normalt! 

Kan alle få forkølelsessår?

Ja! HSV-1 er en meget udbredt viral infektion, som ses i hele verden og i alle samfundslag. På verdensplan er tallet næsten ubegribeligt højt. Tilbage i 2012 vurderede World Health Organisation (WHO), at omkring 3,7 milliarder mennesker under 50 år var smittede med HSV-1. I dag er dette tal formentlig væsentligt højere og i Danmark mener man, at op til 80% af alle voksne er virusbærere, når det kommer til HSV-1.  

Forkølelsessår og smittefare    

Herpes og forkølelsessår rammer altså alle sociale lag og befolkningsgrupper og har intet at gøre med dårlig hygiejne. Som med alle andre smitsomme sygdomme er det dog selvfølgelig vigtigt med god håndhygiejne og personlig hygiejne, når du har et udbrud. Undgå intim kontakt med personer, som har et herpessår i udbrud og sørg altid for at bruge prævention ved samleje.

Har jeg fået et forkølelsessår? 

Når først du har stillet dig selv det spørgsmål, så er svaret højst sandsynligt, JA! Omkring 80% af den voksne danske befolkning er nemlig smittet med den afskyelige virus HSV-1, der indimellem stikker sit grimme ansigt frem i form af væskeblærer, der brister og bliver til sår, som i daglig tale kaldes “forkølelsessår”.

Hvad er symptomerne på forkølelsessår? 

Udbruddene starter med en kløende, prikkende eller sviende fornemmelse og ender med udvikling af små blærer på læben efter nogle timer. Et forkølelsessår kan forekomme ca. 3 uger efter, du er blevet smittet med herpes og heler igen efter et par uger. Almindeligvis varer et udbrud 7-10 dage og såret heler op uden ar, med mindre du har pillet ualmindeligt meget i sårskorpen.

Hvorfor hedder det “Forkølelsessår”?

Navnet “Forkølelsessår” er formentlig opstået, fordi herpes-udbrud typisk opstår, når vores immunforsvar er svækket, hvilket det eksempelvis vil være, når vi er forkølede. Forkølelse er en hyppig årsag til svækket immunforsvar og går derfor ofte hånd i hånd med forkølelsessår.  

Hvorfor får jeg hele tiden forkølelsessår?

Forkølelsessår i ansigtet eller på læberne skyldes enten HSV-1 (i 90% af tilfældene) eller HSV-2 (for de resterende 10%) og det smitter ved berøring, kys eller anden fysisk kontakt. Efter den første infektion ligger herpes virus i nerverne i huden og der kan være mange forskellige årsager til, at den aktiveres og giver udbrud i form af forkølelsessår. Vi ved med sikkerhed, at udbrud ofte opstår, når kroppen belastes af eksempelvis direkte sollys (ultraviolet lys), stress, menstruation eller anden svækkelse af immunforsvaret, det kan f.eks. være forkølelse eller mangel på søvn. Hvis du døjer med tilbagevendende forkølelsessår, er der rigtig meget hjælp at hente ved at tage et kig på det menupunkt, vi har valgt at kalde forebyggelse & behandling.

Hvor på kroppen kan man få forkølelsessår?

Hvis du har haft herpes længe, så er du sikkert ikke i tvivl, når et nyt udbrud er på vej. Prikken i huden, kløe, hævelse og rødmen efterfulgt af små blærer med klar væske i, som siden udvikler sig til grimme sår. Hvis du er smittet med HSV-1, så får du sikkert oftest udbrud på læberne eller andre steder i ansigtet eksempelvis omkring hage, næse eller øjne. Er du smittet med HSV-2, så er du nok oftest ramt på kønsdelene, lårene eller omkring anus. De sidstnævnte placeringer er oftest forbundet med mere smerte og ubehag end herpesudbrud i ansigtet, men til gengæld kan du skjule det, når du går på gaden og det behøver ikke at skæmme dine Instagram-selfies eller familiefotoet. Læs mere om HSV-2 her.

Forkølelsessår i tide og utide!

Der er nok aldrig et godt tidspunkt for at få et forkølelsessår, men det kan godt føles som om, at de der små forbistrede væskeblærer har det med især at dukke op, når man aller helst vil undgå dem. Alle som lider af forkølelsessår, kender sikkert det der med, at når der er noget, man glæder sig rigtig meget til og hvor man gerne vil se ekstra godt ud – det kunne være årets klassefoto, konfirmationen, firmafesten, en date, jobsamtalen eller ens eget bryllup – så begynder det pludselig at prikke i huden og frem pibler de små blærer, der med lynets hast bliver til gule, væskende sår. Forklaringen på, at forkølelsessår så ofte opstår, når man aller mindst ønsker det, skal formentlig findes i, at forventningens glæde kan udløse en form for stress, der svækker immunforsvaret.

Jeg har fået et forkølelsessår – hvad skal jeg gøre?

Det første, du skal gøre, hvis du mistænker, at du er blevet smittet med herpes virus, er at kontakte lægen og få podet det sted på kroppen, hvor du mener, at have fået et forkølelsessår. Er det ikke første gang, du får et forkølelsessår, så prøv at læse med her på siderne, inden du (igen) tyer til de mest opreklamerede  behandlingstilbud, der fås på recept eller som håndkøbsmedicin. 

Førstehjælp til begyndende forkølelsessår!

Ofte kan du være heldig at “tage den i opløbet”, hvis du reagerer, så snart du mærker den første prikken, stikken eller kløen i huden. Hvis du kan mærke, at et udbrud er på vej, er det en god idé at stoppe op og give immunforsvaret et boost.Hvis du er stresset, så prøv så vidt muligt at skrue ned for tempoet og giv kroppen og hovedet en pause. Sørg for at få nok søvn, spis sundt og grønt, giv kroppen en ekstra omgang C-vitamin enten i form af kosttilskud eller friskpresset frugt- og grøntsagsjuice. Lav en lækker cocktail på ingefær, gurkemeje og citron, eller prøv nogle af de midler, vi anbefaler, som du kan købe i shoppen her.

Læs meget mere om forebyggelse og behandling her!

Få færre forkølelsessår

Når du har fået bekræftet, at det er herpes, du er smittet med og at det er et reelt forkølelsessår, du har fået, så hop ind på siden “forebyggelse og behandling”, hvor du kan læse alt om, hvordan du kan mildne og reducere antallet af udbrud fremadrettet. De fleste tror, at det er minimalt, hvad man kan stille op mod herpes og forkølelsessår – men sandheden er, at der er en masse, du selv kan gøre for helt at undgå udbrud.

Børn og forkølelsessår

Mange børn i alderen 1-5 år smittes med HSV-1. I de tidlige år bliver alt puttet i munden eller rørt ved og det er derfor svært at undgå infektioner og smitte med herpes simplex virus. Bliv klogere på smittefare, symptomer og fornuftige forholdsregler i forhold til børn og forkølelsessår her.

FUP ELLER FAKTA

Forkølelsessår smitter kun, når de er i udbrud!

Nej! Man kan faktisk godt smitte andre, selvom man ikke har et udbrud. Mange ved ikke, at de er smittede med HSV-1, da det kun er ca. en tredjedel af alle smittede, der jævnligt får forkølelsessår. Smittefaren er dog absolut størst, når man har et aktivt udbrud. 

Forkølelsessår skyldes bakterier.

Forkert! Mange tror fejlagtigt, at forkølelsessår har noget at gøre med bakterier i huden, men det er noget værre sludder. Forkølelsessår er forårsagede af en virus ved navn herpes simplex (HSV-1) og har intet med bakterier at gøre.

Forkølelsessår skal renses med sprit.

Fup! Lad endelig være med at putte sprit på såret. Det svider og kan i værste fald forlænge helingsprocessen.

Hvis forkølelsessår er en herpesvirus, har jeg så en kønssygdom i ansigtet?

Nej! Forkølelsessår kommer af herpes virusset HSV-1, som de fleste bliver smittet med i løbet af barndommen, men som i de fleste tilfælde først kommer i udbrud senere i livet. HSV-2, også kaldet Herpes Genitalis, sætter sig i langt de fleste tilfælde på kønsdelene og er derfor oftest seksuelt overført. HSV-1 og HSV-2 er hver deres afart af virusset Herpes Simplex. Man kan sagtens lide af det ene uden at lide af det andet, men man kan også være så uheldig at bære rundt på begge varianter af herpes virus.

Kan jeg smitte mig selv med forkølelsessår?   

Ja, det kan du faktisk godt. Har du eksempelvis forkølelsessår på munden, kan du smitte dig selv andre steder på kroppen. Vask derfor altid hænder, hvis du har rørt ved sårene. Man skal være ekstra opmærksom på børn med forkølelsessår og deres håndhygiejne, og hold især øje med, at de små hænder, der måske har pillet i såret, ikke kommer i øjnene. Kontakt omgående lægen, hvis der opstår rødmen omkring øjnene og der er mistanke om et begyndende forkølelsessår i øjenregionen.

Man må ikke drikke af samme glas som en med forkølelsessår!

Risikoen for at overføre virus via et glas, en gaffel eller lignende er tilstede, men den er meget lille. Alligevel er det altid en god idé at udvise ekstra forsigtighed, når der er tale om forkølelsessår. Undgå derfor så vidt muligt at dele glas, vandflasker, bestik, håndklæder og lignende, hvis du selv – eller en i din omgangskreds – har et forkølelsessår og vask altid alt, der deles, grundigt mellem hver brug.

Man får kun forkølelsessår, hvis man er forkølet.

Forkert! Udbrud kan opstå når som helst, men det er rigtigt, at man ofte oplever, at der dukker forkølelsessår op i forbindelse med en forkølelse (deraf navnet), men det skyldes altså ikke forkølelsen som sådan. Det er snarere udtryk for, at immunforsvaret har travlt med at bekæmpe forkølelsen og derfor ikke formår at holde herpes virus i skak samtidig.

Kan man få forkølelsessår af for meget sol?

Ja og nej. Du kan ikke få forkølelsessår med mindre, du er smittet med herpes virus, men ophold i solen (eller kunstigt ultraviolet lys fra eksempelvis solarium) kan fremprovokere et udbrud af herpes. Der er lidt usikkerhed omkring årsagen til dette, men det skyldes formentlig i en eller anden form UV-strålerne. Prøv at tage et tilskud af Lysin i en periode på 1-2 uger, inden du skal på din næste ski- eller badeferie og læg mærke til, om du får nogle udbrud. 

Forkølelsessår & Fluor – hjælper det at smøre tandpasta på et herpesudbrud?

Nej! Det kan bare gøre ondt værre og det ser tosset ud. Det hjælper på ingen måde. Tandpastaen kan højst tørre såret lidt ud, men det kan få det til at sprække og blive mere smertefuldt. Det kan også komme til at svie noget så frygteligt at smøre tandpasta i såret. En anden årsag til at du skal undgå at smøre konventionel tandpasta på et forkølelsessår er, at fluor ikke er godt for dit immunforsvar. Og det vigtigste middel for at undgå udbrud af forkølelsessår er et stærkt immunforsvar. Fluor findes både i vores drikkevand, tandpasta og fødevarer, men det er aldrig blevet bevist, at fluor eksempelvis beskytter mod huller i tænderne. Det er derimod kendt fakta, at indtag af fluor kan svække immunforsvaret. Brug i stedet ren kokosolie eller tandpasta uden fluor på tandbørsten, hvis du lider af forkølelsessår – også når du ikke har udbrud.

Motion kan give forkølelsessår.

Moderat motion er godt og vigtigt for at styrke immunforsvaret og dermed forebygge forekomsten af forkølelsessår, men hård motion kan derimod slide på kroppen og immunforsvaret og det kan som bekendt “vække” herpes-virus og fremprovokere forkølelsessår.

Man får flere forkølelsessår, hvis man taler om det!

Måske! Det er ikke videnskabeligt bevist, men vi oplever ofte, at hvis vi taler om herpes og forkølelsessår, så er det som om, de første symptomer dukker op inden for 24 timer. Og så er det ellers om at sætte i gang med alle vores egne gode råd og remedier for at tage forkølelsessåret i opløbet og få virus til at gå tilbage i dvale. Teorien går på, at hvis man er bange for at få et udbrud, kan frygten udløse stresshormoner i kroppen, hvilket kan forårsage herpesudbrud.