Graviditet, børn & herpes

Gravid & herpes

Herpes i underlivet under graviditeten

Lider du af herpes, er det desværre normalt også at opleve udbrud under graviditeten. Kroppen er presset til det yderste i løbet af de cirka 9 måneder fra undfangelsen til fødslen og kan derfor have svært ved at holde herpes-virus nede samtidig.

Jordemoderbesøg, fødselsforberedelser og tankemylder om fødslen og tiden efter kan være rigeligt at forholde sig til som gravid. Hvis du også går og tænker på, om herpes kan have nogen betydning for din graviditet og det lille barn, der vokser inden i dig, kan det føre til unødig stress – og stress kan som bekendt føre til (endnu) flere herpesudbrud! Det skal vi i det følgende prøve at hjælpe dig med at undgå.

Vi tager dig i hånden og guider dig punkt for punkt gennem junglen af informationer og deler samtidig ud af brugbare råd og tips i forhold til herpes, graviditet og børn.  

Vidste du at:

  • Det ikke er farligt for fosteret, hvis du har et herpesudbrud i løbet af graviditeten.
  • Du højst sandsynligt kan føde naturligt, selvom du er ramt af herpes.
  • Din baby er godt beskyttet af dine antistoffer, hvis du tidligere har haft herpes.
  • Herpes virus smitter ikke gennem brystmælk.
  • De fleste smittes med herpes simplex virus i løbet af barndommen.

Er herpes farligt for gravide?

Nej, herpes er ikke farligt for dig, selvom du er gravid! Og det er som udgangspunkt heller ikke farligt for dit ufødte barn. Nedenfor uddyber vi, hvorfor der sjældent er grund til panik, hvis du er gravid og har herpes.

Kan jeg smitte min baby med herpes?

Hvis du får herpes udbrud i løbet af din graviditet (hvilket er meget almindeligt!) er det klart, at du kan blive bekymret for, om du kan smitte dit barn. I det følgende skal vi forsøge at oplyse og give dig fakta, uden at skræmme og bidrage til yderligere bekymringer. Læs videre og bliv klogere på, om du reelt har grund til bekymring.

Kan jeg føde normalt, hvis jeg har herpes?

I langt de fleste tilfælde er svaret: JA! Kvinder, som er smittede med herpes simplex virus inden graviditeten eller i de to første tredjedele af graviditeten, kan oftest føde helt normalt. Det gælder også, selvom der skulle være tale om udbrud af herpes tæt på terminsdatoen. I skemaet nedenfor opridser vi, de perioder som er relevante i forhold til graviditet og smittefare for barnet.

Det vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, er:

“Hvornår blev jeg smittet med herpes?”

Svar: “Jeg blev…”

  1. Smittet med herpes inden graviditeten: Godt! Så kan du tage det ganske roligt. Din baby vil være beskyttet af antistoffer mod herpes, som overføres fra dit blod til fosteret. Selv hvis du har herpes i udbrud, når babyen passerer fødselskanalen, er der stort set aldrig fare på færde i forbindelse med recidiverende (tilbagevendende) herpesudbrud.
  2. Smittet med herpes i løbet af 1. trimester: Hvis du bliver smittet med herpes simplex virus i løbet af de første tre måneder af graviditeten (ca. uge 0-12), er der en let øget risiko for spontan abort. Risikoen for smitteoverførsel er også en smule større end ved smitte før graviditeten. I langt de fleste tilfælde ses dog ingen påvirkning af hverken graviditeten eller fosteret og barnet fødes sundt og raskt med antistoffer mod HSV.
  3. Smittet med herpes i løbet af 2. trimester/starten af 3. trimester: Smittes du med herpes midt i graviditeten (ca. uge 12-34), er der stort set aldrig grund til bekymring. Barnet vil blive beskyttet af de antistoffer, du danner og risikoen for smitteoverførsel er forsvindende lille.
  4. Smittet med herpes i de sidste 6 uger af graviditeten: Efter uge 34 i graviditeten er der grund til at være på vagt, hvis du smittes med herpes. Risikoen for smitteoverførsel er oppe på 30-40%, hvis virus er aktivt, når barnet passerer gennem fødselskanalen. Derfor vil man oftest få anbefalet kejsersnit ved primær infektion (førstegangsudbrud) af herpes simplex virus tæt på terminsdatoen.

Er herpes farligt for fosteret?

Som du kan se i skemaet ovenfor, er der reelt kun grund til bekymring, hvis det er første gang nogensinde, du har et herpesudbrud forneden og du er tæt på at skulle gå i fødsel. Et herpesudbrud på dette sene tidspunkt i graviditeten kaldes på lægefagsprog en perinatal infektion.

Baby har antistoffer mod herpes

En perinatal infektion med herpes simplex virus er dog sjældent farlig, hvis du tidligere i livet – eller sågar i løbet af graviditeten (indtil uge 34) – er blevet smittet og har haft herpesudbrud. I de tilfælde er risikoen for smitteoverførsel af herpes virus fra mor til barn nemlig forsvindende lille, da barnet er oftest vil være beskyttet af antistoffer fra dit blod. Statistisk set er der ved tilbagevendende (recidiverende) herpesudbrud kun 0-3% risiko for, at smitten overføres til det lille barn. Det gælder ovenikøbet, hvis moderen skulle have aktivt udbrud af herpes genitalis i forbindelse med fødselstidspunktet.

Ligeledes ses det kun yderst sjældent, at et barn fødes med herpes-virus, som er overført fra moderen, mens fosteret endnu lå i livmoderen. Dette sjældne fænomen kaldes transplacentar smitte.

Fortæl dog altid jordemoderen og lægen, om du selv eller din partner har herpes, så de i god tid før fødslen kan finde ud af, om der er en reel smitterisiko for barnet eller ej.

Førstegangsudbrud af herpes hos gravide

Som du nok kan tænke dig, er det meget få kvinder, der reelt oplever at blive smittede med herpes i sidste del af deres graviditet. Skulle du mod alle odds være en af de få meget uheldige, så får du måske ikke den fødsel, du havde drømt om. Til gengæld er risikoen for smitteoverførsel af herpes fra mor til barn stort set elimineret ved kejsersnit – og det må trods alt være det vigtigste!

Gravid – herpes og kejsersnit

Før det overhovedet når så langt, vil lægen dog undersøge, om der rent faktisk er tale om en primær infektion eller om herpes har ligget latent i kroppen hos moren i længere tid. I langt de fleste tilfælde viser det sig nemlig, at kvinden har haft herpes tidligere blot uden at have opdaget det og så er det ikke nødvendigt at foretage kejsersnit. Det er ikke så mærkeligt for det første udbrud af herpes er ofte asymptomatisk (dvs. uden symptomer). Det betyder dog, at virus også kan udskilles og udgøre smittefare uden, at der er synlige tegn på udbrud.

Viser prøverne, at du rent faktisk er blevet smittet med herpes i sidste trimester af graviditeten (efter uge 34), er det ikke sikkert, at du har nået at danne antistoffer, som barnet kan få overført fra dit blod til sit lille legeme. Derfor vil man i de tilfælde oftest anbefale kejsersnit, da det potentielt kan være meget farligt for det nyfødte barn at starte livet med en herpesinfektion.

Herpes under graviditeten – centrale begreber:

Primær infektion – Førstegangsudbrud af herpes efter du er blevet smittet med herpes simplex virus.

Recidiverende infektion – Tilbagevendende herpesudbrud kaldes på lægefagsprog for recidiverende herpes infektioner.

Er herpes farligt for en nyfødt baby?

Herpes hos nyfødte (som på fagsprog kaldes neonatal herpes eller herpes neonatorum) ses desværre indimellem og det kan være farligt og ligefrem dødeligt, men heldigvis er det yderst sjældent, at det forekommer. I forbindelse med fødslen er det naturligt nok primært infektioner med HSV-2 (genital herpes), der udgør smittefare for barnet, mens det i tiden efter fødslen oftere er forkølelsessår forårsaget af HSV-1, der er smittekilden, når det kommer til nyfødte.

Er forkølelsessår farlige for min baby?

I nogle tilfælde, ja! Som udgangspunkt er de fleste nyfødte babyer i den første spæde del af livet beskyttede af antistoffer fra moderen, hvis hun er bærer af herpes-virus, men har baby ikke antistoffer, kan det godt være farligt og ligefrem dødeligt for den lille nye krop at skulle håndtere smitte med herpes simplex virus (se uddybende information nedenfor). Så selvom din baby er fuldstændig uimodståelig, må du for alt i verden undlade at kysse barnet, hvis du har et forkølelsessår. Har bedstemor eller andre et forkølelsessår, så insistér også på, at de ikke kysser vidunderet, før end forkølelsessåret er helet fuldstændig op. Husk også at være meget omhyggelig med håndhygiejne, hvis du eller andre, der håndterer babyen, har et forkølelsessår. I de fleste tilfælde vil det være underordnet, da de fleste babyer har antistoffer, men når det kommer til herpes, smittefare og nyfødte, er det bedre at være ekstra påpasselig end at risikere smitte.

Uanset hvilken af de to typer herpes-virus der er tale om, så kan de i værste fald angribe centralnervesystemet hos barnet eller give hjerne(hinde)betændelse og det skal selvfølgelig for alt i verden undgås. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på smittefare både under og efter fødslen.

Infektion med herpes hos nyfødte kan inddeles i tre forskellige kategorier:

  • Infektion lokaliseret til mund, øjne eller hud (ca. 30% af tilfældene)
  • Infektion afgrænset til centralnervesystemet (hjernebetændelse)
  • Infektion som omfatter flere organer evt. med hjernehindebetændelse (meningitis) eller hjernebetændelse (encephalitis)

Kilde: Statens Serum Institut.

De to sidstnævnte former er selvsagt de mest alvorlige tilfælde af herpes infektioner hos nyfødte. Dem skal vi derfor se lidt nærmere på nedenfor.

Hjernebetændelse (Encephalitis) forårsaget af herpes virus

Hjernebetændelse (på latin Encephalitis) forårsaget af Herpes Simplex Virus er ikke kun noget nyfødte kan rammes af. Det kan sådan set forekomme i alle stadier af livet, hvis du er smittet med herpes. Hos spædbørn vil det primært være forårsaget af HSV-2, mens det hos større børn og voksne næsten altid er HSV-1, der er på spil ved HSV-infektion, der fører til hjernebetændelse. Hvis hjernebetændelse ikke opdages i tide og bliver behandlet, så er dødeligheden helt oppe på 60-80%. Senfølger af sygdommen ses desværre hos mere end 90% af de, som overlever en hjernebetændelse. Symptomerne på hjernebetændelse er typisk feber, kramper, taleforstyrrelser og ændret adfærd. Søg altid læge, hvis disse symptomer opstår, men husk også dig selv på, at det ikke er et særligt udbredt fænomen – hverken hos babyer, børn eller voksne. Risikoen er til stede hos alle, som er smittede med herpes, men den er yderst lille.      

Hjernehindebetændelse (Meningitis) forårsaget af herpes virus

Hjernehindebetændelse (også kaldet Meningitis) er ikke det samme som den betændelse i hjernen, som blev beskrevet ovenfor, men herpes (typisk HSV-2) kan også være skyld i denne type infektion. I langt de fleste tilfælde vil kroppen selv bekæmpe en hjernehindebetændelse forårsaget af herpes Simplex Virus, men i ekstreme tilfælde kan den også være dødsens farlig – bogstaveligt talt. De klassiske symptomer på meningitis (både hos børn og voksne) er hovedpine, nakkestivhed og feber. Oftest aftager symptomerne af sig selv efter nogle dage, men søg altid læge øjeblikkeligt, hvis dit barn har disse symptomer, da det som sagt kan være farligt.  

Herpes og amning

Du kan sagtens amme dit barn, selvom du eksempelvis har forkølelsessår på munden eller herpes i udbrud forneden. Herpes-virus overføres ikke via modermælken. Skulle du være så uheldig at have et forkølelsessår på selve brystet, så læg ikke barnet til det bryst, men malk i stedet ud og lad mælken stå på køl nogle timer. Derved reduceres indholdet af den smitsomme virus i mælken. Når der er kommet sårskorpe på forkølelsessåret, kan du igen amme fra det inficerede bryst.

Forebyg herpes under graviditeten

Mange gravide oplever at have de mest besynderlige “cravings” efter mad og snacks på alle tænkelige tidspunkter af døgnet. Er du smittet med herpes virus og forsøger at holde virus nede for at undgå herpes-udbrud under graviditeten, er der dog god grund til at være på vagt overfor bestemte fødevarer. Prøv så vidt muligt at styre uden om produkter med chokolade, majs, ris og nødder.

Lysin mod herpes under graviditeten

Selvom du måske har umådelig stor trang til en chokoladebar med nødder eller en hel dåse løse majs, så stop dig selv! Ovennævnte produkter har nemlig et højt indhold af stoffet arginin og et højt indtag af dette stof kan fremprovokere et herpesudbrud.

Aminosyren lysin kan derimod holde herpesvirus nede. Vælger du alligevel at spise nogle af ovenstående fødevarer, kan det derfor være en god idé at supplere med et tilskud af lysin for at skabe balance mellem mængden af arginin og lysin i kroppen. På den måde kan du komme et herpesudbrud i forkøbet. Læs mere om kost og livsstil generelt i forhold til forebyggelse af herpesudbrud her.

Gravid – behandling med medicin mod herpes

Selvom nogle læger og medicinalproducenter vil mene, at gravide fint kan modtage samme medicinske behandling for herpes som ikke-gravide, så er det bestemt ikke noget, vi vil anbefale. Prøv i stedet et naturligt alternativ og sørg for, at kroppen bliver udsat for mindst mulig stress. Dermed reduceres risikoen for udbrud af herpes nemlig betragteligt. Læs mere om graviditet og herpes genitalis på Sundhed.dk.

Børn & herpes

Herpes hos små og større børn

Ovenfor fokuserede vi på herpes i forbindelse med graviditet og hos spædbørn. Nu skal vi se nærmere på, hvordan det forholder sig med herpes hos “tumlinge” og de lidt større børn.

Alle børn kan blive smittede med herpes virus og nogle børn får deres første udbrud af forkølelsessår (HSV-1), når de er 3-5 år. Det er helt normalt og ses ligesom hos voksne ved, at der opstår sår og blærer (typisk på og omkring læberne) og udbruddet varer almindeligvis ca. 7-10 dage, hvorefter sårene heler af sig selv uden at danne ar.

De er dog også helt normalt, at børn smittes uden at få symptomer. Faktisk er det mere normen at undtagelsen, at børn smittes uden at få udbrud af forkølelsessår. For mange af os vil udbruddene først begynde at dukke op, når vi rammer puberteten. Men begge dele er altså normalt.  

Herpes i mundhulen

For de mindste børn i alderen 1-3 år viser udbrud sig som regel inde i mundhulen. De får typisk rødme i huden og sår på indersiden af kinden i mundhulen og på gummerne (mundhulebetændelse). Der kan også forekomme let feber. Når de helt små får sår i mundhulen, kan det godt være svært at få dem til at spise og drikke, da det er forbundet med smerte for dem. Derfor kan det i svære tilfælde være nødvendigt at give dem noget smertestillende, vente på at det virker og derefter give dem noget at drikke. Du kan dog sagtens amme dit barn, selvom barnet har et herpesudbrud i mundhulen, hvis barnet vil tage brystet (læs mere om herpes og amning ovenfor).

Øjeninfektion hos børn forårsaget af herpes

Det er ikke ualmindeligt, at herpes kan give betændelse i eller omkring øjet. Hvis du har mistanke om, at dit barn har fået betændelse i øjets slimhinde, så kontakt straks lægen! Det behøver ikke at være farligt, men i værste fald kan det føre til nedsat syn eller decideret mistet syn på det angrebne øje. Vær derfor altid på vagt ved løbende øjne, rødmen eller tegn på generel irritation af øjet hos dit barn, som kan være smittet med herpes.

Herpes keratitis, som det kaldes, når herpes virus angriber øjets hornhinde, er en af de mest udbredte årsager til blindhed i vores del af verdenen og det kan medføre behov for transplantation af hornhinden. Oftest vil det dog hele af sig selv og opdages de svære tilfælde i tide, kan de med stor succesrate behandles medicinsk. Herpes har som bekendt for vane at angribe det samme område af kroppen igen og igen og det er derfor heller ikke ualmindeligt, at herpes i øjenregionen kommer igen senere i livet, hvis først dit barn er blevet angrebet der. Læs mere om herpes keratitis her.

Herpes og smittefare hos børn

Det er svært at undgå smitte af herpes hos børn, da virussen smitter via berøring og den kan godt overføres fra “raske” smittebærere – altså voksne eller børn som ikke har forkølelsessår i udbrud, men er bærere af herpes virus.

Småbørn har det med at putte alt i munden, og hvis et andet barn lige har haft det samme stykke legetøj i munden, så er smitterisikoen tilstede. Det er meget svært at forhindre børn i at tage ting i munden, og da det ikke er tydeligt, hvem der er smittebærere, er det utrolig svært at forhindre smittefaren i forhold til herpes virus. Det er også derfor, sundhedsmyndigheder og forskere vurderer, at op til 80% af alle voksne danskere er smittede og formentlig har haft et udbrud af forkølelsessår på et eller andet tidspunkt i løbet af livet.

Hvis dit barn går i institution og får et udbrud af forkølelsessår, må han/hun først komme tilbage i institution, når eventuel feber er helt væk og din lille guldklump i øvrigt virker frisk og rask.

Vask barnets hænder hyppigt ved forkølelsessår!

Husk at være omhyggelig med hygiejnen i tilfælde af forkølelsessår og hjælp barnet til at få vasket hænder endnu oftere end normalt. Det er svært for børn at lade være med at pille, klø og kradse i et forkølelsessår (lige så vel som for alle os andre). Har de rørt ved et forkølelsessår og derefter klør sig et andet sted i ansigtet, så er der risiko for endnu et udbrud. Vask derfor altid hænder grundigt efter berøring med sårene.

Behandling af herpes hos børn

Der findes medicin, som efter sigende kan forkorte udbrud af herpes, men da virussen er livslang og altid vil være i kroppen, kan medicinen ikke dræbe virus helt. Ved mindre udbrud med blærer og sår kan det hjælpe at smøre med Aloe Vera, Moringa eller CBD olie. Jo tidligere i udbruddet, man kommer i gang med behandlingen, des bedre. Ved større udbrud og hvis der kommer udbrud igen og igen, kan tabletter komme på tale, men det er ikke noget, vi vil anbefale til børn, da der kan være bivirkninger ved tabletterne.

Til de mindre børn med blærer og sår i munden (mundhulebetændelse) findes en flydende mikstur, der kan drikkes som saft. I disse tilfælde bør du dog også altid læse indlægssedlen grundigt og gøre op med dig selv, om det er værd at udsætte dit barn for eventuelle bivirkninger. Fokuser på sund kost, ekstra hvile og omsorg. Kontakt altid lægen og få en snak om, hvilken behandling dit barn har brug for.  

FUP & FAKTA

Kvinder med herpes bør ikke blive gravide.

Det er det rene vås! Hvis det var tilfældet ville menneskehedens overlevelse være ilde stedt. Som gravid bør du dog altid tale med din læge og jordemoder, hvis du lider af herpes og især, hvis du er det mindste i tvivl, hvorvidt du kan være blevet smittet i løbet af graviditeten.

Når man er gravid, får man oftere herpes.

Hvis du er smittet med HSV-2, kan du godt opleve at få flere herpes-udbrud end normalt under graviditeten. Det er hårdt for kroppen at være gravid og det kan betyde, at kroppen har svært ved samtidig at holde herpes virus nede. Omvendt er der mange kvinder, som døjer med tilbagevendende herpes udbrud omkring tidspunktet lige før menstruationen. De kan opleve graviditeten som en kærkommen pause fra de hyppige herpes-udbrud, da menstruationen som bekendt ophører under graviditeten.

Hvis man har herpes, skal man altid føde ved kejsersnit.

Nej! Som tidligere beskrevet er det kun i de ganske få tilfælde, hvor moderen bliver smittet med herpes under graviditeten og får første herpes-udbrud nogensinde efter uge 34 i graviditeten, at det kan være nødvendigt at overveje kejsersnit. 

Alle børn får forkølelsessår indimellem.

Nej, men det er tæt på! Omkring 80% af den voksne dansk befolkning bærer den herpes virus, der giver forkølelsessår (HSV-1) og de fleste af os blev smittede, da vi endnu var børn.

Børnesår er det samme som forkølelsessår.

Fup! Det er to vidt forskellige ting. De såkaldte “børnesår” (Impetigo) er forårsagede af en bakterie i huden (streptokokker og/eller stafylokokker), som skal behandles. Det er derfor vigtigt at få lægen til at undersøge, om der er tale om forkølelsessår (altså herpes virus simplex) eller en bakteriel infektion i huden.

Børn har en kønssygdom, hvis de lider af herpes.

Forkert! Forkølelsessår, altså herpesudbrud i ansigtet, forårsages primært af HSV-1 også kaldet Herpes Labialis. Størstedelen af alle, der er smittede med herpes, er netop smittede med HSV-1, der viser sig som forkølelsessår typisk omkring munden, og der er altså IKKE tale om en kønssygdom.